Skrammer Sølvguitar Blonde
Skrammer Sølvguitar Blonde er en lys og kraftig belgisk øl, som er god til mad, på terrassen, eller på festival. En herlig og velhumlet øl, med frugtig finish af citrus, appelsin og mandarin.
Skrammer Sølvguitar var en langhåret hippie, som i mange år holdt til i Ry. Her sås han ofte i bymidten, hvor han med sit farverige tøj, sin fede stil og cool væremåde, spredte god karma omkring sig.
Skrammer elskede øl, smøger, damer og god rock. Han nød også at fodre byens vilde katte. Skrammer satte de gule gummistøvler for sidste gang i 2023. Denne øl er en hyldest til legenden Skrammer Sølvguitar.